Skip to content
DYHR.COM

DYHR.COM

Be mindful every single moment

Posted on August 16, 2016August 16, 2016 by thomas

The clear blue sky

Seeing the clear blue sky,

I know I am it.

Share this:

  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • Print
  • More
  • Google
  • LinkedIn
  • Pinterest
  • Pocket
  • Reddit
  • Tumblr

Like this:

Like Loading...

Related

CategoriesPoetry, Spiritual

You must log in to post a comment.

Post navigation

Previous PostPrevious Liberate your mind
Next PostNext I had fallen in love with Alice

Thomas Juul Dyhr

docdyhr

docdyhr

a happy spiritual traveller

View Full Profile →

Thomas Dyhr

thomas@dyhr.com
+45 22 21 11 15
www.dyhr.com

Social

  • View thomas.dyhr’s profile on Facebook
  • View docdyhr’s profile on Twitter
  • View docdyhr’s profile on Instagram
  • View docdyhr’s profile on Pinterest
  • View docdyhr’s profile on LinkedIn
  • View docdyhr’s profile on GitHub
  • View dodyhr’s profile on YouTube
  • View docdyhr’s profile on Vimeo
  • View docdyhr’s profile on Google+
  • View docdyhr’s profile on Flickr
  • View docdyhr’s profile on WordPress.org
  • View docdyhr’s profile on Tumblr

PayPal Payments

PayPal.Me/ThomasDyhr

Categories

  • Book
  • Business
  • Computer
  • Culture
  • Food
  • General
  • Humor
  • Law
  • Martial Arts
  • Neigong
  • Philosophy
  • Poetry
  • Politics
  • Private
  • Qigong
  • Science
  • Spiritual
  • Taiji
  • Travel
My Tweets

Top Posts

  • How to enable X11 Forwarding with SSH on Mac OS X Leopard
  • The Kollath Breakfast
  • Postures of the Cheng Man-Ching Tai Chi 37 Form
  • How to install Lubuntu Server on Cubietruck from Mac OS X
  • Taoist Technique of the Third Eye
  • Suchness
  • Sam Tam is coming to Copenhagen
  • The Chinese mind Shen, Xin, and Yi
  • The Understanding of the Thirteen Postures

I need help with my Mac

November 8, 2009

I need help with my Mac

If you need help with your mac? Maybe I can help you here and now! If you do not know how to..

Top Posts

  • thomas on From nothing to something and back
  • thomas on Sam Tam is coming to Copenhagen
  • thomas on From nothing to something and back
  • thomas on How to enable X11 Forwarding with SSH on Mac OS X Leopard
  • thomas on How to enable X11 Forwarding with SSH on Mac OS X Leopard

RSS Qigong Gentofte

  • I recommend him to anyone who would like to learn Qigong
  • Taiji essentials in practise
  • International Push Hands Meeting in Linz Austria 2017
  • Taiji og qigong spire videre i mit hverdagsliv
  • Qi Gong is efficient and fascinating

RSS neigong.net

  • How real is Tai Chi?
  • Fang Ning On Tai Chi Chuan Kung-Fu
  • Taijiquan – The Art of Receiving
  • Movement and Stillness
  • Wang Peisheng on Taiji Pushinghands Exercises
  • Master Sam Tam demonstrating form
  • Wang Peisheng creative interpretation of some Taiji principles
  • On the Value of Yi Quan 
  • Han Xingqiao
  • Walking the Circle

RSS rabarber.dk

  • 8 graders varme i dag. Det er hundekoldt. Om mindre en 1 uge er det maj måned. Hvornår mon det bliver rigtig forår? Kokusmælksuppe med kylling er en af mine favoritter til at varme kroppen og sjælen på. Her er en opskrift tyvstjålet fra Hanne Holms fantastiske “Mit THAIKØKKEN”: En dejlig og fyldig suppe, der smager blødt, sødt og lidt syrligt. Kokossuppen er nem at lave og vækker normalt stor begejstring. Lav evt. suppen i forvejen og varm den op lige før servering. 250 g strimlet kyllingekød 2-3 dl vand eller bouillon 2 spsk galanga, finthakket 2 tsk hvidløg, finthakket 10 sorte peberkorn 1 spsk korianderrod, finthakket 1 stilk citrongræs, fintsnittet 2 skalotteløg, finthakkede 2 kaffir limeblade, hele 2-3 røde chili, skåret i ringe og renset for kerner 1 ds kokosmælk (400 ml) 2 spsk fiskesovs 2 spsk Iime- eller citronsaft korianderblade og fintstrimlede kaffir limeblade til pynt Krydderierne hakkes og stødes grundigt i en morter, til de er blevet til en pasta. En lille blender (en hurtighakker) kan bruges i stedet for en morter, brug lidt vand for at lette processen. Vandet eller bouillonen opvarmes til kogepunktet i en gryde, og pasta (krydderierne), kyllingekød og limeblade blandes i under omrøring. Når kyllingekødet er gennemkogt, tilsættes chilierne og kokosmælken under omrøring. Lad suppen simre uden låg og under opsyn i ca. 10minutter. Smag til med fiskesovs og lime- eller citronsaft. Pynt med friske korianderblade, fintstrimlede kaffir limeblade og evt. flere chili-ringe. Serveres straks
  • Jeg giver slip for at lande i ingenmandsland.Himmel og jord er ét.Cirklen og firkanten er ens.Nødvendigvis skilles de uden anstrengelse.Først grænseløs stilhed, så bevægelse uden ende.Det giver ingen mening at tale om form eller formløshed.Substans eller ikke substans – hvad er forskellen?Krop, energi og sind – hvad er det?Jeg er bare en kanal for naturens kræfter.Mit sind driver og fylder formen.Tom men fuld,  udfyldes universet.Jeg står i centret.Ser mesteren og tjeneren arbejde.Når vi ikke tilbyder nogen modstand,mødes vi med ingen modstand.Mirakler og Mysterier.Hverdags ting bydes velkommen som en ven.Jeg har ikke noget sind som er mit.Over tid faler dette også væk.Perfektion i imperfektion.Imperfektion i perfektion.Det virker som om jeg er her, men det er jeg ikke.Jeg er ikke, men jeg er lige her.Andre kan ikke fatte det.Jeg kan ikke begribe det heller.Naturligvis – er det ok.( Digt om befrielsen af sindet, hjertet og intentionen “Shen, Xin & Yi” i åndeligt arbejde som: Stående Meditation, Qigong, Neigong, Neijia og Taiji )
  • Installation af Raspbian Jessie OS til Raspberry Pi 3 micro computer på et SD kort på Mac OS X [caption id="attachment_2290" align="aligncenter" width="1024"] Raspberry Pi 3[/caption] Forudsætninger: Raspberry Pi (Den nye Raspberry Pi 3 kan fås hos raspberrypi.dk ) SD kort ( minimum 8 GB SDHC Card, class 10 ) Mac OS X 10 Computer med SD kort læser Husk at det godt kan betale sig at købe et godt Class 10 micro SD-kort ( minimum 8 GB ). Det er vigtigt at kvaliteten af  kortet er i godt mht. holdbarhed og skrivehastighed. Sørg også at få den rigtige strømforsyning til din Raspberry Pi 3, da den trækker lidt mere strøm (2,5 amp) end den gamle Raspberry Pi pga. den hurtigere ARMv8 QUAD Core 64bit Processor (1.2GHz) med 1GB RAM on board og de sultne 4 USB porte. 1. Download Raspian Jessie fra raspberry.org’s hjemmeside: https://www.raspberrypi.org/downloads/raspbian/ Du kan vælge imellem 2 versioner. Hvilken version du foretrækker er op til dig og dit projekt. Du kan vælge imellem en desktop version eller en LITE version uden desktop. Verificer dit image .zip fil efter download med SHA ved at åbne app “Terminal” i Mac OS X og skriv: # openssl sha1 sti_til_fil.img.zip Bemærk: I Mac OS X kan du altid trække din raspian-jessie.zip fil til app “Terminal” vindue for få stien til .zip filen. Check at SHA-1 tallet passer med det fra raspberrypi.org’s hjemmeside. Unzip raspian-jessie.zip filen ved at dobbeltklikke på den, så du får en raspian-jessie.img fil. 2. Download og formater dit nye SD kort med SDformatter til Mac: https://www.sdcard.org/downloads/formatter_4/eula_mac/index.html Ã…bn app “SDFormatter” Vælg “Overwrite format” NB! Vær sikker på at du har valgt dit SD kort – og ikke noget andet! Klik “Format” for at overskrive og formatere dit SD-kort i FAT32 til Raspian Jessie 3. Ã…bn app “Terminal” og skriv: # diskutil list Identificer disk (ikke partition) på dit SD kort. f.eks. disk3 ( og ikke rdisk3) # diskutil unmountDisk /dev/disk? for at unmounte din disk for at kunne overskrive den med følgende komando: # sudo dd bs=1m if=sti_til_fil.img of=/dev/rdisk? NB! Det tager et godt stykke tid og du får ikke besked før processen er færdig. 4. Skub SD kortet ud og sæt det i din Raspberry Pi 3, forbind alle andre kabler og sæt strømforsyningen til for at starte din nye Raspberry Pi 3 med Raspian Jessie. 5.  Efter Raspian Jessie er startet up ( booted ) og du er forbundet til Internet via ethernet eller wifi ( Raspberry Pi 3 har wifi onboard ) skriver du følgende i terminalen: # sudo apt-get update; sudo apt-get upgrade Svar troligt ja til alle opdateringer og opgraderinger som Raspian Jessie spørger om. Når opdateringen er færdig genstarter du: # sudo reboot -h now Efter genstart skriver du følgende i terminal for at configurere din Raspberry Pi 3: # sudo raspi-config Og følg anvisningerne for at udnytte hele dit SD kort, skifte password, vælg dansk tidszone,  locale, tastatur layout med dk taster, navn til raspberry m.m. Links: raspberrypi.org raspberrypi.dk Raspberry Pi på elinux.org  
  • Chang San-Feng’s Taijiklasikker 1. I bevægelse, skal alle dele af kroppen være lette, adrætte og forbundne. 2. Energien skal være vakt og ånden koncentreret inden i kroppen. 3. Kroppen er uden defekter, og er uden fordybninger eller fremspring. Tillad ikke kroppen at miste sin forbundethed nogen steder. 4. Kraften er rodfæstet i fødderne, bliver frigivet gennem benene, er styret af taljen, og manifesteret i fingrene. 5. Når du bevæger dig frem og tilbage skal du være i den rigtige position i det rigtige øjeblik. Hvis du ikke er i den rigtige position i det rigtige øjeblik, så mister kroppen sin integritet (ukoordineret), defekten må søges i benene og taljen. 6. Op eller ned, frem eller tilbage, højre eller venstre, er alt sammen det samme. Det udtrykkes ikke i det ydre, men er alene en funktion af sindet. 7. Hvis der er op, må der være ned. Hvis der er frem, så må der være tilbage. Hvis der er venstre, så er der højre. Hvis intentionen er at bevæge sig op, indbærer dette samtidigt en nedadgående idé. 8. Hvis du vil løfte, må du først forbinde dig ned, for at afhugge roden, så roden kan hives op i ét nu. 9. Det substantielle og ikke substantielle skal kunne adskilles klart. I enhver del er der både en substantiel og en ikke substantiel del. Princippet om det substantielle og ikke substantielle finder anvendelse i enhver situation. 10. Hele kroppen skal være forbundet, led for led, som en kæde. Tillad ikke det mindste brud på kæden. 11. Taijiudøveren er som en stor rullende flod eller et ocean, som flyder kontiunertligt uden ende. 12. De 13 kropstillinger er: Pèng (afværge), Lu (tilbagerulle), Ji (presse) Àn (skubbe ned), Cai (trække ned), Liè (splitte ad), Zhou (albue stød) og Kào (skulder eller ryg stød) repræsenterer De 8 tregrammer (Bagua). 13. Træd frem, sid tilbage, kig til venstre, kig til højre, og central ligevægt relateres til De 5 elementer (Wu Xing). 14. Pèng (afværge), Lu (tilbagerulle), Ji (presse) Àn (skubbe ned) relateres til Qián (Himmel, Syd), KÅ«n (Jord, Nord), Kan (Vand, vest) og Lí (Ild, øst). Disse repræsenter de 4 hoved-verdenshjørner. 15. Cai (trække ned), Liè (splitte ad), Zhou (albue stød) og Kao (skulder eller ryg stød) relateres til Xùn (Vind, sydvest), Zhèn (Torden, nordøst), Duì (Sø, sydøst), og Gen (Bjerg, nordvest). Disse repræsenterer de 4 diagonale verdenshjørner. 16. Træd frem, sid tilbage, kig til venstre, kig til højre, og central ligevægt er repræsenteret af de korresponderende elementer: Metal, træ, vand, ild og jord. Dette udgør tilsammen de 13 kropsstillinger. 17. Denne Taijiklasssiker blev efterladt af den legendariske grundlægger Chang San-Feng fra Wudang. Det tilsigtede formål er opnåelse af et godt helbred og et langt liv og ikke kun til brug for kampkunst. (Denne oversættelse er baseret på Wee Kee Jin’s oversættelse af Chang San-Feng Taiji Classic i bogen “Taijiquan – True to the Art” fra 2011 og Yang, Jwing-Ming’s i “Tai Chi Chuan Martial Power” fra 2015)
  • Realiteten er at Folketinget og Danmark på et uoplyst grundlag blev inddraget i en ulovlig angrebskrig mod et andet land i 2003. Desværre har historien indtil videre vist at Danmark er mere hemmelighedsfuld og i større selvfornægtelse end vores allierede stormagter USA og England. Noget som for mig i sig selv er uforståeligt! Folketinget har herhjemme nedsat Irak-kommissionen, men den giver på sørgelig vis kun et spinkelt håb for oprejsning for det danske folkestyre. Det mest sandlige udkomme er at Irak-kommissionen forbliver den syltetøjskrukke den har været indtil videre. De ansvarlige politikere med den daværende Statsminister Anders Fogh Rasmussen i spidsen og deres embedsværk burde selvfølgelig i et sandt demokrati skulle stå til ansvar for at misinformere og føre Folketinget bag om lyset. Vi har masser af regler og lovgiving for at imødegå den slags i Danmark. Men det kræver selvfølgelig at vores folkevalgte har et demokratisk og moralsk sindelag til at følge og respektere landets love. I Irak døde hundredtusindvis af mennesker som en direkte følge af krigen. Det tragiske faktum af krigen i Irak er at landet i dag står i en langt værre situation på næsten alle områder ind under Saddam Hussein! Historien om Irak er som taget ud af “Ringenes Herre” – her er det bare den onde Sauron som har vundet krigen igennem død og kaos! Links: USA offentliggør grundlaget for Irakkrigen information.dk 10. april 2015 Bog: VK-regering overhørte embedsmænds tvivl om Irak-krig denoffentlige.dk
  • Jeg og flere andre af rabarber.dk’s brugere har i et længere stykke tid været forbeholden over for Uffe’s kilometervis af “Stream of Consciousness” konspirations-poster på rabarber.dk. Jeg accepterer ikke at min personlige blog hijackes af Uffe. Og Rarbarber.dk er ikke et “cut n paste” board for Uffe’s konspirationsteorier. På rabarber.dk er det et krav at fægte med åben pande! Du skal turde stå inde for dine ytringer i dit eget navn. Uffe’s udgydelser hører med rette hjemme på hans egen blog! Thomas J. Dyhr, redaktør rabarber.dk
  • Er der med #CharlieHebdo tale om et reelt #muslimsk problem i Frankrig og i resten af EU eller er der snare tale om en socioøkonomisk problemstilling i bunden af Frankrig og EU’s samfundspyramide? Mange hader alt, hvad der er fransk 16. januar 2015 www.pol.dk Jeg fordømmer terroraktionen på Charlie Hebdo. Der er ingen der skal slås ihjel på grund af karikaturtegninger. Jeg  forsvarer ytringsfriheden til punkt og prikke. Jeg bryder mig ikke om den tiltagende #selvcensur i den vestlige verden.  Jeg tager skarpt afstand fra brug af vold som udtryksmiddel i et demokratisk samfund. Jeg mener ikke at mordene på Charlie Hebdo’s redaktion er iscenesat.
  • Nogle gange løber jeg ind i problemer med med mit “keyboard layout” til Raspberry Pi. Det er selvfølgelig f.. frusterende fordi det ligesom forhindrer adgang med mit danske tastatur til min Raspberry Pi både i terminalen og i  X11 / RPi LXDE. Her en er liste med løsningsforslag fra terminalen til “normale” RPi keybaord problemer: Problem: Dit keyboard layout på dit tastatur matcher ikke med keyboard layoutet som du får tildelt i consolen på Raspberry Pi. Start med at opdatere og opgradere din RPi til nyeste udgave af Debian Wheezy: # sudo apt-get update; sudo apt-get upgrade Løsning 1: Under Raspberry Pi Wheezy, som er en udgave af Debian Linux, kan du altid skrive følgende i terminalen: # sudo raspi-config Gå ind under 4. menu punkt “Internationalisation Options” og følg anvisningerne dér! Løsning 2 ( Alternativ til Løsning 1. ): # sudo dpkg-reconfigure keyboard-configuration Løsning 3: Hvis ovennævte mod forventning ikke virker kan du ændre dit keyboard lay i /etc/default/keyboard: sudo nano /etc/default/keyboard Her skal du bare ændre XKBLAYOUT=”gb” til “dk”  og lade resten stå. Problem: Du har danske karakterer i konsolen / terminalen på din RPi men ikke i din GUI under X11: Løsning 4: Normalt skulle RPi Wheezy automatisk bevare dit keyboard layout under en X11 session, men det sker tilsyneladende nogle gange at den ikke kan finde ud af det! # sudo nano ~/.xsessionrc setxkbmap dk CRTL+O CTRL+X for at gemme ændringer og lukke editoren “nano” Upgradering af Firmware til RPi Løsning 5: Opgrader din Raspberry Pi til den sidste ny firmware: # sudo rpi-update Husk at firmwaren ikke ligger på boardet, men ligger på dit SD-kort. Du må altså opgraderer hver eneste SD-kort med RPi Wheezy. NB! Det kan godt tage et stykke tid! NB! Efter en løsning er det generelt en god idé at genstarte din Raspberry Pi. # sudo reboot eller genstarte dit keyboard # invoke-rc.d keyboard-setup start Luk helt ned # sudo shutdown -h down   Links: R-Pi Troubleshooting (2. Keyboard) elinux.org Keyboard layout for Your country raspberrypi.org keyboard layout  raspberrypi.org Baggrund: raspberrypi.org raspberry pi foundation Embedded Linux Wiki elinux.org www.debian.org Debian OS
  • af Peter Zinkernagel Vores kultur og tænkning bygger på overbevisningen om at objektiv viden består af matematik og formel logik på ene side, konkrete kendsgerninger på den anden side. Så længe vi ikke er i modstrid med konkrete kendsgerninger kan vi sige og mene hvad som helst. Overbevisningen går tilbage til en påstand fremsat af David Hume. Politikere, filosoffer, fysikere tænker som Hume gjorde for to århundreder siden. Objektiv viden er det der ikke kan benægtes. Det der ikke kan benægtes er det der eksisterer i kraft af logiske relationer. Den del af verden vi kan tale rationelt om er den del der eksisterer i kraft af logiske relationer. Logik er nødvendige relationer mellem forskellige størrelser, og størrelser er det der eksisterer i kraft af sådanne relationer. Den formelle logik er kun eet eksempel blandt mange. Hume afskaffede logiske relationer og begrebsmæssige nødvendigheder gennem en påstand: når to ting er forskellige kan de eksistere uafhængigt af hinanden og der kan ikke være nogen nødvendig forbindelse mellem dem. Påstanden indeholder en elementær fejlslutning. Det er een ting at to ting er forskellige, noget helt andet at de kan eksistere uafhængigt af hinanden. Men dette spiller ingen rolle eftersom ingen har opdaget det. Vi har altså uden nogen som helst grund eller på grund af en elementær fejlslutning afskaffet den del af verden vi kan tale rationelt om. Ingen kan benægte at det forholder sig sådan og ingen forsøger det. Men implikationerne er for væmmelige. I stedet for en hyggelig verden bestående af tilvante forestillinger som vi ved hvordan vi skal håndtere, får vi logiske relationer som ingen ved hvordan vi skal håndtere. I stedet for filosofi som et område hvor vi kan gøre dybsindige betragtninger og de mest frapperende opdagelser, et område hvor vi kan dupere os selv og andre med vores skarpsindighed og begrebsbeherskelse, bliver filosofi et område hvor vores uvidenhed er næsten total. I stedet for at opleve os selv og andre som respektable fornuftsvæsener tvinges vi til at opleve os som håbløse vanetænkere. Vanetænkere der har overset vilkår lige så elementære som at to plus to er fire. Hvis uvidenhed er lige så stor som uvidenheden hos folk der ikke ved at to plus to er fire. Ingen ved sin fulde fornuft kan ønske at udskifte en behagelig verden for en så frastødende oplevelse. Og skulle nogen alligevel – i et anfald af pervers selvpineri – ønske at foretage en sådan udskiftning, har han ingen mulighed for at gøre det. Mine påstande eksisterer ikke som noget man kan vælge at tage alvorligt. Det der har virkelighedskarakter og kan tages alvorligt er det andre tillægger betydning. Det vi kan tale om rationelt er det der eksisterer i kraft af logiske relationer. Verden er ikke identisk med den del af verden vi kan tale rationelt om. Det vi kan tale rationelt om er det der kan begrebsmæssigt identificeres. Vi går uden videre ud fra at eksistens er det samme som det der kan identificeres. Betydningsfuldhed er noget der ikke eksisterer i kraft af logiske relationer, noget der ikke kan tales rationelt om, noget der ikke kan begrebsmæssigt identificeres. Betydningsfuldhed er vigtig for os. Næst efter sult og sygdom er det vi virkelig er bange for oplevelser af meningsløshed. Af at tingene er uden betydning. Ved at identificere verden med det der kan tales rationelt om har vi faktisk afskaffet en afgørende del af vores tilværelse. Heldigvis glemmer vi det i praksis hele tiden. Den del af verden vi kan tale rationelt om kan vi lære at beherske. Ingen kan lære at beherske betydningsfuldhed. Normalt betragtes betydningsfuldhed som subjektive bevidsthedstilstande. Ikke som noget der findes i verden. For tre århundreder siden bestemte Descartes at verden består af udstrakte legemer i rum og tid plus bevidsthedstilstande. Intet andet. I det væsentlige lever vi stadig på Descartes’ antagelse. Vi er stadig tilbøjelige til at mene at den egentlige virkelighed består af konkrete kendsgerninger i tid og rum plus karakteriserbare bevidsthedstilstande. Antagelsen er komplet ubegrundet. Ud fra det at der findes fysiske legemer og bevidsthedstilstande kan vi på ingen måde slutte at der kun findes fysiske legemer og bevidsthedstilstande. Og slet ikke at fordi vi kan være bevidste om f.eks. betydningsfuldhed så er betydningsfuldhed det samme som en bevidsthedstilstand. Det er rigtigt at vi ved dominerende stærke smerter ikke kan skelne mellem bevidsthed og det vi er bevidste om. Men vi har ingen som helst grund til at mene at forholdet mellem betydningsfuldhed og bevidsthed er det samme som forholdet mellem smerte og bevidsthed om smerte. Den antagelse at verden består af konkrete kendsgerninger og karakteriserbare bevidsthedstilstande er ikke blot ubegrundet men forkert. Vi ved ikke hvad verden består af men vi ved at verden ikke kan reduceres til kendsgerninger i rum og tid plus karakteriserbare bevidsthedstilstande. Konkrete situationer kan ikke reduceres til kendsgerninger i rum og tid plus bevidsthedstilstande. Påstande er noget der kan fremsættes af personer i konkrete situationer. Der er derfor intet vi kan referere til uden at referere til konkrete situationer. Konkrete situationer snakker vi om hele tiden. Alligevel er konkrete situationer ukendte, vores uvidenhed om dem næsten total. Det er umuligt at identificere konkrete situationer undtagen ved hjælp af konkrete genstande i tid og rum. Det er lige så umuligt at reducere konkrete situationer til genstande i rum og tid plus bevidsthedstilstande. Det er virkelig håbløst at forestille sig en samtale mellem tre personer som sammensat af tre veldefinerede bevidsthedsindhold. Grænserne mellem det vi er bevidste om og det vi ikke er bevidste om er i almindelighed uklare. Vi har al mulig grund til at tro at der i enhver situation sker umådeligt meget mere end det vi er bevidste om. For hukommelsesfænomener kan dette vist demonstreres direkte under hypnose. Betydningsfuldhed findes ikke i rum og tid. Der er andre eksempler på ting der ikke eksisterer i kraft af logiske relationer. Andre eksempler på ting der ikke findes i rum og tid. Vi kan ikke henvise til konkrete situationer uden at henvise til tidligere situationer. Og vi har ingen grund til at antage at betydningen af tidligere situationer for vores nuværende situation falder sammen med det vi husker fra tidligere situationer. Eller endda med det vi har bemærket i tidligere situationer. Et møde mellem tre personer har en veldefineret afslutning. Den situation der opstår når tre personer mødes har ikke nogen veldefineret afslutning. Det synes ikke muligt – på rimelig måde – at anbringe konkrete situationer i rum og tid. Alle disse problemer undgår vi når vi antager at verden består af udstrakte legemer og karakteriserbare bevidsthedsindhold. Vi erstatter verden og os selv med tilvante forestillinger. Det er ikke helt korrekt at give eksempler på det der ikke kan rationelt om. Det er bedre at sige at det der kan tales rationelt om er en abstraktion. Noget der kun kan forstås på baggrund af noget andet. I fysik er abstraktionen yderst vellykket. Her kan vi virkelig se bort fra alle problemer med personer og deres konkrete situationer. I den naturalistiske menneskeopfattelse er abstraktionen totalt mislykket. Vi går uden videre ud fra at verden og vi selv er karakteriserbare og endda rationelt karakteriserbare. Antagelsen er komplet ubegrundet men naturlig for sprogbrugere der har opdaget at en del af verden faktisk er rationelt karakteriserbar. Den mest fatale konsekvens af Humes tankegang er afskaffelsen af politiske normer. Formodentlig går vi til grunde som art medmindre politiske normer bliver dominerende i vores bevidsthed. Ifølge Hume kan vi ikke have objektiv viden om politiske formål, kun subjektive sympatier. Politiske diskussioner bliver således forsøg på at overtale andre til at have sympati for de samme ting som vi har sympati for. Jorden, luften og vandet er forurenet. Vores klima har ændret sig. Vi har børser hvor omfattende besiddelser skifter hænder og vi har tusinder af børn der dør af sult. I denne situation har vi afskaffet selve muligheden for at tale rationelt om politik. Uden nogen som helst grund andet end en fejltagelse i elementær logik. Politiske normer er vilkår for at tale rationelt om politik. Politiske normer er det vi er nødt til at være enige om for at kunne være uenige. Uden politiske normer har vi ikke rationel uenighed, blot forskellige sympatier. Den grundlæggende politiske norm er at politik bør respektere personers rettigheder. Benægter vi dette får vi at politik ikke bør respektere personers rettigheder hvilket turde være det rene vrøvl. Som andre logiske relationer kan også denne kun begrundes med at den ikke kan benægtes uden at afskaffe forskellen mellem rigtig og forkert, mellem vrøvl og ikke-vrøvl. Normen er umådelig vag. Den fortæller ikke hvad personers rettigheder er. Og den fortæller os ikke hvad vi skal vælge i konkrete situationer som altid er uoverskuelige. Normen fortæller os at ethvert politisk forslag skal vurderes ud fra om det skønnes at bidrage til opfyldelsen af det politiske krav om sikring af rettigheder. Normen fortæller os at en mand der hævder at f.eks. arierne skal favoriseres begår en fejltagelse af samme art som hvis han sagde at to plus to er fem. Personer og arier er ikke det samme. Normer og andre logiske relationer er forskellige fra værdier. Værdier kan vi have sympati for og billige. For logiske relationer er vores sympati irrelevant. To plus to er fire hvadenten vi har sympati for det eller ikke. Det centrale politiske fænomen er magtkampe eller sammenstød mellem magtkoncentrationer. Magtkoncentrationer kan have mange forskellige formål. Men de har alle det formål at overleve og blive større. Enhver magtkoncentration må kæmpe for sin eksistens så snart den er født. Dens eksistens er altid truet af andre magtkoncentrationer. Former for magt er vores guder. Vi er lige så imponeret af størrelse og magt som små drenge af muskler. Landes størrelse og magt, firmaers størrelse og magt, berømmelsers størrelse og magt. I nazismen er dyrkelsen af magt utilsløret. I demokratier forsøger vi at forene dyrkelsen af magt med menneskerettigheder som en værdi. Egentlig ved vi godt at krige og økologiske katastrofer er en uundgåelig følge af magtkoncentrationers vækst og sammenstød. Vi ved derfor at der ikke er andet at gøre end at forsøge at indrette os med mindre farlige magtkoncentrationer. Ingen ved hvordan denne opgave skal løses. Magtkoncentrationer er umådelig effektive og vi ved meget lidt om andre former for organisation og samarbejde. Indtil denne opgave er løst er intet andet værd at diskutere. Den politiske norm mefører et pinagtigt opgør med tilvante værdier som patriotisme. Værdier som vi deler med andre. Værdier som danner et socialt fællesskab hvor vi er trygge som på moders arme. Fraværet af politiske normer betyder ikke blot fraværet af rationelle politiske diskussioner. Fraværet betyder også at forhåndsindstillinger bliver så dominerende at vi ikke ser de mest indlysende faktiske forhold. Et uhyggeligt eksempel på dette er hvad Pol Pot gjorde i Cambodia. Et endnu værre eksempel er det der skete da Sovjetunionen brød sammen. Et øjebliks eftertanke ville overbevise enhver om at man ikke pludselig kan ændre et system som det kommunistiske til et system baseret på parlamentarisme og markedsøkonomi. Alligevel var netop dette hvad næsten samtlige politikere og politiske kommentatorer krævede. Og ingen diktator var nødvendig for at etablere en sådan ensretning. De politikere og politiske kommentatorer som gjorde dette bliver stadig respekteret. Måske har de ikke opdaget deres fejltagelse. Deres medansvar for kaos, en sprængfarlig hær, atomubåde der ruster op. De har bestemt ikke tilstået deres skyld og der findes ikke noget tribunal for forbryderisk dumhed. Det vi ved bedst om os selv er at vores handlemuligheder er fuldstændig bestemt af det vi tror på. Soldater risikerer deres liv i krige. De første kristne i Rom var sikkert forfærdelig bange for at blive kastet for løverne. Men Gud var altså mere virkelig for dem end brølende løver. Den eneste realistiske mulighed for at ændre den politiske situation er at ændre det folk tror på. Referencer: ‘Omverdens-Problemet’ fra 1957 af Peter Zinkernagel (Doktorafhandling) ‘Virkelighed’ af Peter Zinkernagel bog udgivet 1988 på Munksgaards forlag Logik for Sommerfugle af Peter Zinkernagel (artikel) Links: Genial og til grin politiken.dk 28. oktober 2001 Zinkernagel har forladt virkeligheden information 21. marts 2003 The Power of Customary Views by Peter Zinkernagel (delvist udgivet på internettet post mortem af hans søn)
  • af Peter Zinkernagel Objektiv viden er det, der ikke kan benægtes. Påstanden er rigtig, fordi vi ingen mulighed har for at antage, at den er forkert. Vi kan ikke antage at noget ganske vist er rigtigt men alligevel kan benægtes. Omvendt kan vi heller ikke antage, at noget ikke kan benægtes men alligevel ikke er rigtigt. Vi kan ikke antage, at påstanden er forkert uden at fraskrive os selv evnen til at skelne mellem rigtigt og forkert. Vores kultur og tankegang bygger på en overbevisning om, at objektiv viden ikke er det, der ikke kan benægtes. Vores kultur og tankegang bygger på en overbevisning om, at vi er ude af stand til at skelne mellem rigtigt og forkert. Den, der indser, at objektiv viden er det, der ikke kan benægtes, kan ikke undgå at føle sig klogere end samtlige filosoffer, videnskabsmænd og politikere. Filosofferne, videnskabsmændene og politikerne kan kun gøre sig gældende, hvis de accepterer den fejltagelse, der karakteriserer vores kultur. Ellers vil ingen lytte til dem. Som bekendt kan konkrete kendsgerninger eller fakta ikke benægtes. Ukendt er det, at logik og logiske relationer heller ikke kan benægtes. Ukendt er det, at logik og logiske relationer overhovedet findes. Logik er det, vi er nødt til at være enige om for at kunne være uenige. Logik er det, der gør det muligt for os at tale sammen og forstå, hvad hinanden siger. Det uhyggelige er nu, at vi kan have de mest udmærkede oplevelser af at forstå i forbindelse med ting, vi umuligt kan forstå. Eftersom sprog kun eksisterer i kraft af logiske relationer, er det umuligt at lære et sprog uden at lære i en vis udstrækning at respektere logiske relationer. Det er imidlertid i høj grad muligt at lære et sprog uden at være opmærksom på logiske relationer, uden at logiske relationer optræder i bevidstheden. Omtrent på samme måde som det er muligt at lære at cykle uden at kende de fysiske love, der gør det muligt at cykle. Når vi under opvæksten lærer at beherske et sprog er vi optaget af helt andre ting end logiske relationer. Vi er optaget af at lære at bruge ordene på samme måde, som alle andre bruger ordene. Vores oplevelse af at forstå er nøje knyttet til vores oplevelse af at være i stand til at bruge ordene på samme måde, som alle andre gør. At vi taler på samme måde som alle andre er det, der betyder noget for os. Logiske relationer betyder, at tingene kun eksisterer i kraft af relationer til andre ting. Personer er helt forskellige fra deres kroppe. Personer kan gå tur i skoven, kan gøre sig overvejelser, kan træffe beslutninger – hvad kroppe ikke kan. Alligevel kan vi ikke henvise til personer uden at henvise til deres kroppe: Her har vi en person, men han eller hun mangler desværre en krop. Personer er helt forskellige fra situationer. Alligevel kan vi ikke henvise til personer uden at henvise til de situationer, de kan befinde sig i: Her har vi en person, men denne person har aldrig befundet sig i en konkret situation. Punkter er helt forskellige fra afstande. Alligevel kan vi kun karakterisere punkter ved deres afstande fra andre punkter, afstande som afstande mellem punkter. Naturlove er logiske relationer. Naturlove er nødvendige kvantitative relationer mellem forskellige fysiske størrelser, og fysiske størrelser er det, der eksisterer i kraft af sådanne relationer. Vi ved, at solen vil stå op i morgen. Vi kan ikke henvise til jorden og solen som fysiske systemer uden at henvise til de bevægelseslove, de adlyder. I det væsentlige lever vi stadig på Descartes’ forestillinger. Vi er stadig tilbøjelige til at forestille os, at verden består af fysiske genstande i tid og rum og bevidsthedstilstande, som kun findes i tid. Logiske relationer betyder, at disse forestillinger er i bund og grund forkerte. Logiske relationer findes ikke i rum og tid. Hvor længe varer de, og hvor er de? Logiske relationer er ikke bevidsthedstilstande; denne mand befinder sig i den bevidsthedstilstand, at relationen mellem personer og kroppe ikke kan benægtes. Eller i den bevidsthedstilstand, at naturlove ikke kan benægtes. Vores forestillinger om rum-tiden som en beholder, hvori de fysiske processer udspiller sig, er forkerte. I relativitetsteorien lærer vi, at rum-tidsbegreber kun eksisterer i kraft af en naturlov, der etablerer en nødvendig relation mellem rum-tidsbegreber og dynamiske begreber som masse og energi. Påstande fremsættes af personer, og vi kan ikke henvise til personer uden at henvise til konkrete situationer. Konkrete situationer er derfor fundamentale irreduktible størrelser. Det er umuligt at identificere konkrete situationer undtagen ved hjælp af genstande og personer i tid og rum. Det er lige så umuligt at reducere konkrete situationer situationer til det, der findes i rum og tid. Enhver konkret situation kan beskrives på uoverskuelig mange forskellige måder. Hvor findes det, at en situation kan beskrives på uoverskuelig mange måder, og hvor længe varer det? I enhver konkret situation spiller viden og gyldighed en afgørende rolle. Gyldighed og viden findes ikke i rum og tid. I enhver situation spiller betydning i betydningen betydningsfuldhed en afgørende rolle. Betydninger i denne betydning kan vi ikke engang tale logisk og rationelt om. Og de findes ganske bestemt ikke i rum og tid. Hvor længe varer betydninger, og hvor er de? Forskellen mellem det, vi kan tale logisk eller rationelt om, og det, vi ikke kan tale rationelt om, er basal. Ethvert forsøg på at identificere verden med det, vi kan tale rationelt om, er derfor håbløst. Og i voldsom modstrid med vores faktiske situation. Politik er noget helt forskelligt fra personers rettigheder. Alligevel kan vi ikke henvise til politiske formål uden at henvise til personers rettigheder. Vi har ingen mulighed for at antage, at personer ikke bør behandles som personer. Eller for at antage at personer ganske vist bør behandles som personer men ikke som havende rettigheder, der bør respekteres. Eller som havende rettigheder, der ikke bør respekteres i politik. Omvendt har vi heller ingen mulighed for at antage, at i politik bør vi ikke bestræbe os. Eller for at antage, at i politik bør vi ganske vist bestræbe os men ikke bestræbe os på at respektere personers rettigheder. Det karakteristiske for logiske relationer er, at de hverken kan begrundes eller benægtes. Eller kun kan begrundes med, at de ikke kan benægtes uden at afskaffe det, vi taler om. Personer eksisterer kun i kraft af relationer til deres kroppe og til konkrete situationer. Punkter eksisterer kun i kraft af relationer til afstande. Politiske formål kun i kraft af relationer til personers rettigheder. Uden sådanne relationer ved vi ikke, hvad vi snakker om. Logiske relationer er det mest elementære fænomen, vi kender. Det vi kan tale rationelt og veldefineret om, er det, vi kan tale om ved hjælp af logiske relationer. Logiske relationer er samtidig det mest fremmedartede fænomen, vi kender, fordi de aldrig, aldrig optræder i vores bevidsthed. Logiske relationer er komplet usynlige. På trods af at enhver kan se, at de ikke kan benægtes. Logiske relationer er så usynlige at de er blevet overset i mere end to tusind år. Hele vores kultur og tankegang bygger på en ubevidst overbevisning om, at logiske relationer ikke findes. Med undtagelse af den formelle logik, som slet ikke betragtes som eksempler på logiske relationer. Og siden Hume er den mulighed, at der kunne findes logiske relationer helt udelukket. Hume sagde, at når to ting er forskellige, kan de eksistere hver for sig, og der kan ikke være nogen nødvendig forbindelse mellem dem. Dette er en direkte benægtelse af logiske relationers eksistens. Det stod straks klart, at Humes påstand havde de mest absurde konsekvenser. Først og fremmest at de netop opdagede naturlove måske ikke var gyldige i fremtiden og dermed ikke var naturlove. Humes påstand har derfor været i centrum for filosoffers opmærksomhed i to hundrede år. Alligevel har ingen bemærket at den indeholder en elementær fejlslutning. Det er een ting at to ting er forskellige. Noget helt andet at de kan eksistere uafhængigt af hinanden. At slutte på denne måde er i modstrid med netop den formelle logik, som Humes argumentation er baseret på. Den mulighed, at der kunne findes logiske relationer, er så fremmedartet, at Hume uden videre kunne gå ud fra, at den ikke findes. Og uden at nogen opdagede, hvad der skete. På trods af at Humes påstand har spillet en dominerende rolle for filosoffer. Umiddelbart ville man forvente at det ville blive hilst med den største begejstring, at vi nu endelig ved, hvad logik og objektiv viden er for noget. At vi nu kan pege på påstande, der er så indlysende, at ingen kan benægte dem. Og så simple at ethvert barn kan forstå dem. Dette er ikke tilfældet. Implikationerne er alt for væmmelige. Faktisk komplet uspiselige. Alle bliver angrebet af en voldsom spisevægring. I vores selvforståelse er vi rationelle væsener, der kan se sagligt på tingene og bøje os for argumenter. I virkeligheden er vi håbløse vanetænkere, der kun kan forholde os til de tilvante forestillinger, vi har fælles med alle andre. Alt hvad vi finder rimeligt, finder vi rimeligt, fordi andre også finder det rimeligt. Alt det vi kan være uenige om, kan vi kun være uenige om, fordi andre er uenige om noget lignende. Det vi kalder selvstændig argumentation er betoning af visse af vores tilvante forestillinger fremfor andre. Og da der findes umådelig mange tilvante forestillinger, er der rig lejlighed til at udvise skarpsindighed og indføre subtile distinktioner. Logiske relationer betyder, at vi ikke aner hvad rationalitet er for noget. I vores kultur tror vi, at objektiv viden består af matematisk og formel logisk viden på den ene side, kendskab til konkrete kendsgerninger på den anden. Her ud over findes der kun mere eller mindre velbegrundede meninger og vurderinger. Så længe vi ikke er i modstrid med konkrete kendsgerninger kan vi sige og mene hvad som helst. Intet kan være rigtigere end noget andet. Men i enhver diskussion søger vi at vise, at noget er rigtigere end noget andet. Vi bruger altså en masse tid og energi på at vise, at noget er rigtigere end noget andet. Samtidig med at vi antager, at intet kan være rigtigere end noget andet. At det forholder sig sådan, kan vi kun se ved hjælp af logiske relationer. Logiske relationer er så at sige det modsatte af tilvante forestillinger. Der var jo ikke andet. Vi lever i en grusom verden med krige, sult og sygdomme. Til gengæld er vores intellektuelle verden den rene idyl. Den består udelukkende af subjektive meninger, som er komplet uskadelige eftersom vi lige så godt kan mene det ene som det andet. Vi kan med største sindsro hengive os til beundring af kulturpersonligheders præstationer. De er omtrent lige så underholdende som cykelløb og præsidentvalg. Det eneste uhyggelige er, at vi er magtesløse overfor den virkelige verden. Vi befinder os i en grotesk situation. Uden nogen som helst grund har vi indrettet det sådan, at vi ikke kan vide om solen vil stå op i morgen. Og sådan at vi ikke kan kende formålet med politik. Og sådan at vi har afskaffet os selv og vores betydning i blind og ubevidst magtdyrkelse. Det ser ud til at drivhuseffekten er langt mere fremskreden end vi hidtil har troet. Og ingen kan pege på realistiske muligheder for at få den bremset. Hvis vi tænker os om i to minutter ved vi udmærket at krige såvel som økologiske katastrofer er en uundgåelig følge af magtkoncentrationers vækst og sammenstød. Vi ved derfor, at den politiske opgave må være at indrette os med magtkoncentrationer, der ikke ødelægger os. Yderligere ved vi, at vores handle- og valgmuligheder er bestemte af vores oplevelse af verden, af det vi oplever som havende afgørende betydning. Mao sagde, at magt er noget der kommer ud af et geværløb. Han havde kun ret, så længe folk oplever Mao som den højeste autoritet. Oplever de Gud som den højeste autoritet, nytter det ikke at udstyre dem med geværer. De første kristne i Rom var sikkert forfærdelig bange for at blive kastet for løverne. Men der var altså noget de var endnu mere bange for. Det eneste, der måske kan redde os, er at politiske normer og den politiske opgave bliver dominerende i vores bevidsthed. Omtrent som Moseloven formodentlig var det for jøderne. Selvfølgelig er den politiske opgave det vigtigste og helligste af alt. Det der kræves er, at vi overbeviser hinanden om, at en kendsgerning virkelig er en kendsgerning. Politiske normer gør det muligt at tale sammen om politik. Uden politiske normer har vi kun subjektive meninger og politiske diskussioner er forsøg på at overtale andre til at mene det samme, som vi mener. F.eks. kan vi til nazisten kun sige, at han har sympati for de forkerte ting og forsøge at få ham til at have sympati for de ting, vi synes han bør have sympati for. Dette vil næppe lykkes. Vi kan ikke underbygge vores meninger med objektiv viden, som også nazisten er nødt til at bøje sig for. Politiske normer er lige så ubenægtelige som konkrete kendsgerninger. Men i modsætning til konkrete kendsgerninger er de i modstrid med tilvante forestillinger. Modstriden er så voldsom, at politiske normer ikke har virkelighedskarakter men opleves som underligt vage og verdensfjerne. Der er her en afgrund mellem vores oplevelse af at forstå, og så det vi faktisk kan forstå. Lad os prøve at gøre modsætningen tydelig. Jeg påstår at personer bør behandles som personer og at vi overhovedet ikke kan forstå den antagelse at personer ikke bør behandles som personer. Tilføjer vi nu, at ingen har bemærket dette, bliver antagelsen så mere forståelig? Kan vi så pludselig forstå den antagelse, at personer ikke bør behandles som personer? Videre påstår jeg, at vi ingen mulighed har for at antage at personer ganske vist bør behandles som personer, men ikke som havende rettigheder. Bliver antagelsen mere forståelig, når vi tilføjer, at alle andre mener noget andet? Yderligere påstår jeg, at vi ingen mulighed har for at antage at personer ganske vist har rettigheder men ikke rettigheder, der bør respekteres i politik. Bliver antagelsen mere forståelig, når det tilføjes, at f.eks. kineserne mener noget andet? Jeg påstår, at vi ingen mulighed har for at antage, at i politik bør vi ikke bestræbe os. At dette er det rene vrøvl. Holder dette op med at være uforfalsket vrøvl, når det tilføjes, at filosofferne mener noget andet? Endelig påstår jeg, at vi intet kan forbinde med den antagelse, at i politik bør vi ganske vist bestræbe os men ikke bestræbe os på at respektere personers rettigheder. Bliver vi bedre i stand til at forbinde noget med denne antagelse, når det tilføjes at politikerne mener noget andet? Logiske relationer betyder, at vi alle opfører os som ensrettede bevidstløse zombier. Holder dette op med at være tilfældet, fordi ingen kan lide det? Referencer: ‘Omverdens-Problemet’ fra 1957 af Peter Zinkernagel (Doktorafhandling) ‘Virkelighed’ af Peter Zinkernagel udgivet 1988 på Munksgaards forlag Ubehagelige Kendsgerninger af Peter Zinkernagel (artikel) Links: Genial og til grin politiken.dk 28. oktober 2001 Zinkernagel har forladt virkeligheden information 21. marts 2003 The Power of Customary Views by Peter Zinkernagel (delvist udgivet på internettet post mortem af hans søn)

Meta

  • Log in
  • Entries RSS
  • Comments RSS
  • WordPress.org

Dropbox

Dropbox Image - share your files, documents and images with your Mac, PC or iPhone.
chess24.com your playground

Learn to defend yourself!

ssd-logo

Plant a seed take back the Internet!

onion
Member of The Internet Defense League
Proudly powered by WordPress
loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.
%d bloggers like this: